lørdag den 19. februar 2011

Skovmøllen - Århus





Skovmøllen


Da københavnersnuden skulle til at vendes hjemover, kunne jeg lige nå at køre en tur ud til den hyggeligste Skovmølle. Jeg havde aldrig været der før, men det var helt fantastisk sted (selv i silende regnvejr). Den lille mølle, en magisk tidslomme, ligger ved Giber Å ved Århus. I dag fungerer møllen stadig som kornmølle, men også som en hyggelig restaurant, café og gårdbutik.

En velbevaret vandmølle 

Møllen fungerede som kornmølle for Moesgård og de omliggende gårde frem til 1920'erne. Heldigvis blev møllehuset og selve mølleværket bevaret. Moesgårds Skovmølle er i dag Danmarks eneste fungerende undertræksmølle og har et vanddrevet savværk.



Restaurant Skovmøllen

I løbet af 1800-tallet blev Skovmøllen et yndet udflugtsmål. Siden 1910 har den fungeret som egentligt traktørsted.

Restaurant Skovmøllen drives af Lars Munch og Marcelle Meier, som kan kontaktes på tlf. 8627 1214.



Aktiviteter 

Siden foråret 2000 har et frivilligt møllerlaug ladet mølleværket arbejde med at male korn på udvalgte søndage samt på udvalgte dage i påske- og efterårsferier - se kalenderen på deres hjemmeside. Et besøg på en af disse dage giver et godt indtryk af, hvordan møllen fungerer, og af møllefagets betydning gennem tiderne. Når der er vand nok i åen, kan man opleve det vandtrukne savværk i funktion. I møllen sælges friskmalet mel fremstillet af økologisk korn. 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar