Living ROOM: The Kennedys - "fra da mor var dreng"

”Ask not what your country can do for you, but ask what you can do for your country”

Katie som Jackie og Greg Kinnear som John F. Kennedy

Katie Holmes spiller, i den nye amerikanske miniserie “The Kennedys”, en af historiens største modeikoner, kendt under navnet Jackie Kennedy (senere Onassis). Hun var en 50’er og 60’ernes helt store modeikoner. 50’er og 60’erne har været at finde på modescenen de sidste par år. Knælange skørter med fokus på de feminine former, små hatte på skrå, pels, perler og knaldrød læbestift har ikke mindst været at se spankulerer ned af podierne efter, en anden amerikansk serie, ”Mad Men” viste sin første sæson.

Christina Hendricks æggende gang i Mad Men

January Jones i Mad Men

Jackie Kennedy havde sit signaturlooks, som i dag er blevet klassiske it-items. Hendes rolle som succesrig first lady og samtidig stilikon er forsøgt at blive gjort efter af flere efterfølgende præsidentfruer. For mange er The Kennedys, bare det tætteste man kommer på amerikansk royalty og Jackie, som de fleste følte sig på fornavn med, er og bliver the first lady i mine øjne. Hun havde stil og kløgt og formåede at få de to ting til at harmonere, i rollen som landsmæssig frontfigur, som kun en sand kronprinsesse kan gøre det efter.

Jacqueline (Jackie) Kennedy

Jackie Kennedy med John Jr.

Det som jeg, i mit seneste indlæg, kritiserede Helle Thorning Schmidt for ikke at kunne gøre, er det jeg synes, Jackie Kennedy var mester i. Hun formåede, nemlig det, at understrege sin rolle, med en både nedtonet klassisk stil og en storladet elegance, uden hverken at virke kedelig eller prangende. Hun kunne bære en kæmpe balkjole ligeså elegant, effortless og afslappet, som når hun bar et par nedtonede klassiske jeans. Hun bar tøjet og ikke omvendt, ikke mindst når der var tale om Gucci-tasken. Den var en af de items, jeg synes, hun var god til at bære med underspillet stil og største naturlighed.

Jacqueline (Jackie) Kennedy

Et af de andre mange it-items hun var kendt for at bære, er de store solbriller, som man af samme grund også ofte kalder Jackie-O-brillen. Som vores egen prinsesse Mary, iførte hun sig ofte de store mørke solbriller i mødet med folket, og som Jackie Kennedy udtalte gav de hende muligheden for at kigge på folk. Der er mange ting, der fascinerer mig ved hendes stil, men det jeg beundrer mest, var den måde hun bar det hele med en særlig stil. Hun så smuk og afslappet ud, uanset om hun var iført en kæmpe balkjole til fest, et klassisk sæt på vej ud af et fly, eller med afslappet tøj og løst tørklæde båndet om håret, på en slentretur hen ad stranden med sine børn.

Jackie på stranden med mand og barn

Sej og sexet Jackie med Jackie-O-brille

HKH kronprinsesse Mary med Jackie-O-brille og med sort på hvidt, en anden af Jackie's fashion-tendenser

Andre af hendes fashion-it-items, udover de store solbriller, der i dag er klassikere er bl.a.: trenchcoats, store tætsiddende perlehalskæder, rullekraver og ballerinasko. Hun iklædte sig ofte i klassiske farver som beige, sort, hvid og stærke blokfarver. De stærkerer var særligt dem, hun iklædte sig til de mere festlige arrangementer, hun deltog i.

Jeg synes ofte, at hun undlod at bære smykker, men at det var statementitems hun valgte, når de kom på; så som store øreringe og halskæder på lag.

Jackie med sit statement-tørklæde

Jackie i klassisk smuk leopardprint

Jackie i brudekjole designet af den afro-amerinske designer Ann Lowe, racedeskrimination i 1953 gjorde at den skrev historie. Smuk og med en politisk statement, der ville frem og gøre en forskel.

Jackie Kennedy looks, med hendes elegante poseringer. Bemærk sort på hvidt tendensen.

”Hvorfor er det overhovedet vigtigt eller væsentligt, hvad en statsleder eller en præsidentfrue ifører sig, eller hvordan hun bærer det, kan du (kære læser af min blog) måske tænke. Politik er jo beslutninger om vigtigere ting så som, økonomi og folkesundhed, og ikke om man skal bære en rød eller en sort taske (eller om mærket er Mulberry, Gucci eller Neye). Det er jeg selvfølgelig slet ikke uenig i, og politik på det plan er bestemt noget, jeg følger med i med stor interesse, men for mig skinner tøj mig bare øjet. Det kan skinne med mange styrker og farver, og helt bestemt blænde på både den gode eller dårlige måde. Begge kan stjæle fokus, og i politik skal det gerne skinne i den ønskede farve, og bringe det rigtige budskab, og bestemt slet ikke stjæle fokus.
Derfor synes jeg, som nævnt i mit tidligere indlæg, at en statsministers tøjvalg i særdeleshed er vigtig, både når det gælder stilen, sammenhængen og ikke mindst hvordan det bæres eller hvem der bærer hvem. Politik handler om mennesker og magt, og om kommunikationen indenfor samme.

Tøjstilen er vigtig del af vores kommunikation, og gør sig bedst når det matcher, især når det matcher det, vi ønsker at kommunikere. Mode er en del af den nationale samt internationale handel og kommunikation. Dertil er en statsleder et lands ansigt udadtil. Vedkommende er et udtryk for landets politik og kultur, og er landet under diplomatiske besøg. Når der så er tale om en statsleders valg af stil og mode, og dets kommunikation i internationale sammenhænge, mener jeg ikke alene, at det kan overtage fokus, det kan også yderligere svække eller styrke forhold ved disse sammenkomster.

Vi kunne nok alle, blive bedre til at sætte fokus på, vores stil generelt og det vi indirekte kommunikerer, men også om det vi tænker om andre. Det har desværre hos de fleste, en betydning hvad andre ifører sig af tøj, for hvordan vi oplever dem. Hjernen er desværre, i grove træk, indrettet til at sortere, og derfor også sætte i bås. Vi skal selv tvinge den ud på en anden vej, hvor vi giver folk en ekstra chance. En chance ikke alene til, at vi prøver bedre at forstå dem, men også en chance for at de måske bedre kan forstå os.
På den måde, tror jeg, at vi kunne undgå mange uhensigtsmæssige misforståelser, som skaber uønsket afstand og stå i vejen for, det vi gerne vil os selv og verden udenfor. Med de ord vil jeg starte med mig selv, og give dig - Helle Thorning, en chance som jeg tror på, at du vil bruge til at få god stil og -politik til at gå hånd i hånd, og være til stor gavn i både nationale- som internationale sammenhænge. Dermed ønsker jeg, at vi alle er med til at farve den verden vi lever i og uddele ekstra chancer, med tanke for fællesskabet, og derfor også tanke for at vores palette kan ramme nogle hårdt – Det er dårlig stil, og som en klog mand engang sagde ”Ask not what your country can do for you, but ask what you can do for your country”.